søndag den 7. februar 2016

Fællesskab

For nogle måneder siden begyndte vi drenge fra klassen, at snakke om en skiferie med skolen. Jeg kunne mærke forventningens glæde begyndte at stige inden i mig. En rejse der kan bygge videre på vores venskab, det ville være fantastisk. Det lykkedes mig at få min far overtalt, han er nok den mest gavmilde person, som jeg kender. Jeg havde betalt for depositum, men fordi jeg glemte at betale det resterende beløb, så skulle jeg betale depositum og det hele beløb igen. Jeg har aldrig nogensinde set min far så vred før, men det gik over efter nogle timer. Jeg kunne godt forstå ham, for det var også virkelig dumt af mig. Den aften han blev sur på mig, sad vi og spiste medens vi snakkede om de ungemødre fra kanal 5, han jokede lidt med, at han kunne forstille sig, at jeg var med. Vi grinte, lige pludselig ser jeg en glad far igen. Min far har altid været der for mig, og vi har altid haft et lækkert sammenhold til hinanden. Han hjalp mig, så jeg alligevel kunne komme afsted på skiferie. 
Det første fællesskab man møder er familien.  I Danmark indgår et barn hurtigt i flere fælleskab ud over familien, det er vuggestue og børnehave. Fra skolealderen får de fleste mulighed for at finde egne fælleskaber via. sportsklubber, musikskoler, fritidsklub osv.

I fredags holdte 2.SE1 fredagscafe. På Facebook fortæller de om dem selv, at de er en problematisk klasse, der er i alt omkring 20 elever, som har skiftet klasse eller er stoppet. Deres sammenhold var virkelig dårligt. Klassen har haft en 2.g ”introtur” for bare at få lidt tillid til hinanden. Som ung udvikler man sig i samspil med andre mennesker. Det er også i fælleskabet, at man bliver anerkendt og værdsat for den man er. Nogle fællesskaber er livslange, mens andre kun varer nogle dage.

Jeg vil håbe, at vores klasse ikke ender ligesom 2.SE1, for det ville være katastrofalt for klassen.
Jeg kan virkelig godt lide drengene fra klassen, vores sammenhold er i tip top, jeg vil sige, at det er helt ekseptionelt. Selvom vi ikke er så mange drenge i klassen. I vores fællesskab handler det om at være sammen, at ville noget med hinanden eller skabe noget sammen f.eks. rejse sammen, lave noget hyggeligt sammen efter skole eller se superbowl som vi skal i aften. Fællesskabet for hele klassen både drenge og piger, handler f.eks. om at tjene penge til New York, fester og fødselsdage.

Det er afgørende for alle mennesker, at være en del af et fællesskab. Det gælder for de små fællesskab hvor man er sammen med få venner, såvel som de store fællesskab hvor man er sammen med flere. Fællesskab er med til at give godt humør og livsglæde, fordi man deler oplevelser med hinanden.


-Jimmy Ha

tirsdag den 2. februar 2016

At rejse er at leve

At rejse er at leve


Der er en helt euforisk følelse forbundet med at rejse.
Den er svært at beskrive, dog er det forsøget værd: En kombination af et virvar af følelser fra spænding til forventning og glæde, men også undren og melankoli. Alt i alt udgør disse følelser en speciel, og udefinerbar harmoni, og min definition af at rejse.


I weekenden fik jeg af vide af min mor, at et af årets rejsemål er Mallorca. Jeg kunne mærke sitren i hænderne og varme i kinderne, det var som om min indre flamme blev tændt igen. Jeg elsker at rejse! Men hvem gør ikke det? Lige meget om destinationen er Hamborg eller Thailand, er spændingen til stede. Vi danskere er et af de mest rejsende folkefærd. Personligt tror jeg, det skyldes, at vi engang imellem har brug for at komme væk fra vores forudsigelige, trygge og til tider kedelige hverdag.
At rejse kan også være utroligt lærerigt. At færdes i et land med et fremmed sprog og underlige traditioner kan få én til at åbne øjnene op for det fremmede, og lære anderledes kulturelle normer og værdier at kende. Dette er vigtigt for at forstå vores medmenneskers væremåde og adfærdskoder.


Jeg har allerede nu besluttet, at mit liv skal fyldes med rejser rundt omkring på denne spændende klode, det er en forestilling jeg deler med mange af mine jævnaldrende. Vi unge vil især gerne rejse for at opleve andre kulturer, religioner og samfund. Men også for at se om verden derude virkelig er ved at gå af lave, som vi hele tiden får slynget i hovedet af medierne. Noget man ikke bare kan finde ud af hjemme bag tv’et.

Men før gymnasiet er slut, og jeg skal drage ud i den store verden med mange af mine ligesindede, går turen til USA nærmere bestemt New York med min dejlige klasse, 1.SB, for at få et indblik i verdens største supermagt. Jeg håber, det må blive den første af mange berigende rejseoplevelser sammen med jer.