søndag den 18. oktober 2015

Alvoren træder i kraft - Blog af Mathilde T



Alvoren træder i kraft
______________________________________________

Det er efterår, vejret er koldt, og ikke nok med det så har vi prøver i denne uge. Biologi-, fysik-, matematikprøve og Coopertest. En prøve som jeg var rigtig nervøs for var matematik. I folkeskolen havde vi også engang i mellem prøver i timerne, hvilket jeg ikke var så nervøs for. Jeg tror, det påvirker mig meget, at jeg går i gymnasiet, og at det nu er blevet mere alvorligt. Det har en stor betydning for min uddannelse fremover, at jeg klarer mig godt i skolen. Det hele skal dog ikke kun være lektier og afleveringer, der må også meget gerne være tid til fest og hygge med vennerne. Det er der heldigvis også. I denne uge står det dog på prøver, men det skal der jo også være plads til, nu hvor jeg går på gymnasiet.
Torsdag morgen klokken 8:00 startede to af mine klassekammerater med at holde et lille oplæg, omkring den prøve vi skulle til at have i matematik. Derefter begyndte det. Vores lærer sagde, at vi måtte gå, når vi mente, at vi var færdige med prøven. Selvfølgelig uden at forstyrrer de andre, som stadigvæk sad, og svedte over opgaverne. Da prøven startede, og alle begyndte at skrive ned og regne ud, kunne man tydelig mærke, alvoren som trådte i kraft. Efter lidt tid gik den første person ud, og lidt efter lidt begyndte folk ligeså stille at liste ud af lokalet og håbede på det bedste. Jeg sad dog stadigvæk tilbage sammen med nogle få, og tjekkede for fejl og mangler. Det kan have en stor betydning for ens prøve, at man bruger lidt tid, på at rette prøven igennem. Jeg blev færdig med prøven 10 min før, og selvom jeg sagtens, kunne have blevet, til prøven var slut, afleverede jeg min opgave, og gik ud.
Da tiden var gået, kaldte vores lærer hele klassen ind i lokalet, hvor der stadigvæk sad få personer tilbage. Nu måtte vi gå til frikvarter, og selvfølgelig begyndte folk at snakke om prøven. Jeg selv, bryder mig ikke om at snakke om prøverne bagefter, da jeg måske opdager, at jeg har lavet en fejl, hvis alle andre har fået et andet resultat. Jeg tror, det er vigtig at slappe så meget af, som man kan til en prøve. Ja, det er vigtigt at man klare sig godt, og viser ens lærer, at man godt kan finde ud af det, men hvis det går skidt, så har man lært af det til næste gang. For mit vedkommende så glæder jeg mig bare til at få resultatet af prøven, og forhåbentlig er jeg en glad og lettet gymnasieelev, der kan nyde efterårsferien efter alle prøverne.


-Mathilde Tønder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar