Sammenhold

Sammenhold

Hvorfor kan vi ikke bare tage os sammen? Jeg havde egentlig håbet, at det ville blive bedre. Fokuseret på at gøre mit for det og ellers bare satset på at klassen i fællesskab kunne hjælpe det sammenhold, der i starten var godt, på sin rette plads igen.

Hvis man slår ordet ”sammenhold” op står der ordret: ” det at en kreds af mennesker holder sammen ved at hjælpe, støtte og forsvare hinanden i medgang og modgang”. Jeg ved godt, at det ikke er muligt, når der er tale om sådan en  stor kreds af mennesker, men kan man i det mindste ikke give det et forsøg?

For mig er det at have et godt sammenhold vigtigt. Især når det er nogen, man skal være sammen med næsten hver dag i 3 år. Personligt synes jeg ikke, at vores sammenhold er særlig godt, og det er jeg træt af.  Jeg er nemlig en person der føler mig bedst tilpas, et sted hvor der er et godt sammenhold, et sted hvor alle kan sammen, og ikke føler sig tvunget til at være ”søde” overfor hinanden.

Da vi startede i SB i August sidste år, gik der ikke lang tid før, at jeg følte at klassen havde et godt sammenhold. Der skulle ikke gå mere end 5 dage før vi holdte den første af vores såkaldte ”abefester”. Men den var god for os. Da alkoholen kom indenbords, åbnede folk sig op, og da jeg kom i skole igen mandag efter weekenden, følte jeg, at jeg havde kendt folk i flere måneder, i hvert fald vidste jeg meget om dem. Weekend efter weekend holdte vi fest, og det gjorde, at vi kom endnu tættere på hinanden. Men lige pludselig gik det i stå. Vores sammenhold faldt til jorden, og det flere andre klasser havde været misundelig på var væk.

Efterfølgende er folk gået ud og nye er kommet til. Men klassen er blevet mere og mere opdelt  for hver dag der er gået, og næsten alle har fundet nogen, de går fast med. Det er der jo heller ikke noget at sige til, når man er 20 piger og syv drenge i klassen, med forskellige interesser og meninger. Selvfølgelig vil der være grupper, men behøver det virkelig at være så opdelt?

Jeg synes sku, at det er ærgerligt og selv når der så sker noget, om det er power bowling, arbejde for at tjene penge til studietur eller en fest, så er det næsten altid de samme som gang på gang melder sig klar. Klar til give en ekstra hånd for at opretholde sammenholdet og ikke lade det falde til jorden.

Men hvorfor er det så, at vi ikke bare kan tage os sammen? Et godt sammenhold kan ikke købes for penge, men skal der imod opbygges igennem oplevelser, vi skal have sammen. Så skal vi ikke bare tage hinanden i hænderne og springe ud i det? Det synes jeg hvert fald ville være en god ide.

- Karoline Lambæk