Stress eller travlt?

Vi har ikke stress. 

Det kan føles sådan, men det tror jeg ikke på. Vi har travlt, men ikke stress. 

I sidste uge havde vi praktisktalt næsten fri i 3 dage, alligevel brokker vi os over en dag med 3 lektioner, der starter kl 8. Med en ferie, der starter denne fredag, synes jeg, det er latterligt. Ikke at jeg ikke selv har brokket mig, og synes det har været hårdt. 

En skoledag fra 8 til 15.15 burde være overkommelig. Men hvorfor er så det ikke sådan? Hvorfor er det så uoverkommeligt for os? Folkeskoleelever har det næsten "hårdere" end os. Min søster, der går i 7., har for det meste en skoledag fra 8.15 til 16 - dog brokker hun sig, men ikke i samme omfang som mig. 

Med vores 3 dage med i alt 3 moduler, har en opstart igen været hård. Vi havde lige nået, at vende os til kun, at være på skolen i 1,5 time og så hjem og sove igen - jeg synes ikke det har været sjovt at gennemgå denne forandring, men synes vi brokker os for meget. Det var dage med et modul idræt, et modul matematik og et modul biologi - ikke ligefrem slemme fag at komme igennem. 

Det er ikke slemt at gå på gymnasiet. Vi har det godt, pauser på 30 min efter 1,5 time, en kantine der rummer nogenlunde al den mad vi kunne tænke os og gode faciliteter til et godt læringsmiljø. Hvad er problemet? 

Med en ferie på fredag, adskillige helligdage og ca. 11 uger tilbage af 1.g, skal tiden til at nydes. Vi går med 26 unge mennesker hver dag, og, hvis ikke vi allerede gør det, skal det til at nydes og helt sikkert udnyttes noget mere. Her er det med fællesskabet igen - vi udnytter det ikke godt nok, og så alligevel. På skolen er der rigeligt med fællesskab, vi hjælper hinanden, om det er med lektier eller andet... I dag, tirsdag, er fx et eksempel. Karoline havde fødselsdag og os piger fejrede hende med chokolade, snak og hygge. Vil gerne indrømme det er længe siden vi alle har siddet sådan i en pause, og hygget os. Det var rart synes jeg. 
Dog er uden for klassen er det en anden snak. Der bliver ikke lavet meget for os alle, og hvorfor ikke? Personligt tror jeg det er fordi vi er 27 i klassen - 20 piger og 7 drenge. Det kan næsten ikke lade sig gøre, det er ikke mange steder, man kan troppe 27 unge mennesker op, og kræve de har plads - det er umuligt. Også med så mange forskellige holdninger og personligheder, der har forskellige meninger om hvad der er rigtigt, kan det være svært. Det giver uenigheder, drama, måske endda skænderier, men ikke i høj nok grad til der skal gøres et større nummer ud af det. Især ikke i høj nok grad til, hvor meget vi snakker om at forbedre det. 

Men nok om det – vi har det godt. Fællesskabet i klassen er der. Vi har ikke stress. Vi har travlt og da slet ikke så travlt, at det ikke kommer i højere grad, lige om lidt...