Det virkelige liv

Livet er begyndt, begyndt for alvor. For hver dag der går, går det mere og mere op for mig, at jeg, som et enkelt individ, er nødt til at tage mit liv i mine egne hænder. At mor og far ikke længere er min redningsplanke, hver gang tingene ikke går som planlagt. Da jeg var mindre, var mit største ønske at blive voksen, så jeg kunne tage mine egne beslutninger, og gøre hvad jeg ønskede. Nu nærmer tiden sig de 18 år og alt jeg ønsker, er at blive et barn igen, hvor mor bestemte hvad vil skulle have til aftensmad,  spurgte om jeg havde lavet lektier og kørte mig fra nær til fjern, som mine private taxachauffører. Som gymnasieelev er det pludselig op til en selv at få lavet lektierne, og for mit vedkommende bliver rejseplanen flittigt brugt, gerne op til 10 gange om  dagen. Og alligevel kokser det - jeg kommer for sent,  og giver bussen skylden – jeg glemmer at lave lektier, og giver den lange skoledag skylden. Men er det ikke min egen skyld? Eller er det ingens skyld? Er det bare sådan livet er, at ingen er perfekte?

Vi som mennesker vil altid have det, som vi ikke kan få, og gøre det, som vi ikke kan. Det ligger dybt i os, så dybt, at det ofte er ubevidst. Sidste år var jeg på efterskole, og det var det bedste år i mit liv. Jeg levede i en boble af tryghed og havde ingen bekymringer. Året fløj af sted og nu sidder jeg her på Marselisborg Gymnasium. Nu er atter et år af mit liv snart gået, men forskellene på disse to år er enorme. Tiden er fløjet, men året har for mit vedkommende været fyldt med en masse bekymringer, uvished og svære valg at træffe. For første gang i mit liv har mine beslutninger konsekvenser for min fremtid, hvad vil jeg, og hvad vil jeg ikke? For mit vedkommende skulle jeg f.eks. tage stilling til, om jeg ville starte ”forfra” igen, ved at skifte klasse. Mange tanker var indblandet i min beslutning, men nogle gange må man bare kaste sig ud i livet.  Men sådan tror jeg de fleste kan nikke genkendende til. ”Velkommen til det virkelige liv.

Man kan ikke have en klar definition på alt, men man kan have en opfattelse af, hvad der er rigtig og forkert. For mit vedkommende er det ”virkelige liv” svært at definere, men vi som enkelte individer er med til at forme og udvikle, hvad dette begreb indebærer. Da jeg gik på efterskole var det virkelige liv for mig glade dage med mine venner og mad serveret på faste tidspunkter, imens min mors virkelighed var at planlægge madplan og arbejde ekstra, så hun kunne betale for mit ophold. Så hvem kan sige hvad det virkelige liv er?

En ting er sikkert, livet begynder! – det er gået op for mig, at det sker lige pludseligt. Overgangen kan ske fra den ene dag til den anden. For mig var det fra dagen jeg stoppede fra efterskole og startede på Marselisborg. Pludselig fik jeg ikke kun en straf, som kunne indebære at skulle vaske gulvet i spisesalen, hvis jeg kom for sent. Nu får jeg fravær, men værst af alt, jeg skuffer mig selv. Så jeg mener i den grad, at mit liv er begyndt, begyndt for alvor.

Maja Jung Møller