Nu er det april, sommeren er lige rundt om hjørnet. Et skoleår er snart forbi. Vi har gennemført første tredjedel af gymnasiet. Inden jeg startede på 'Mars', gik jeg på Interskolen, en lille privatskole, som vægter det faglige højt. Allerede fra barnsben, blev en hård disciplin indoktrineret i vores unge og blomstrende sind. Engelsk i første klasse, tysk i tredje og fransk i femte. For mit vedkommende, valgte mine forældre, at placere mig på Interskolen, for "mit eget bedste". De ønskede, at jeg udover den høje faglighed, automatisk lærte at prioritere og skemalægge mine lektier, så jeg kunne opnå bedst mulig resultat. Jeg er nu glad for at jeg tilbragt min første del, af det lange uddannelsesliv, jeg har foran mig, på Interskolen.
De første dage, hvor vi alle var nye på Mars, præsenterede vi os for hinanden, og lærte nye ting om vores nye klassekammerater. Da jeg sagde, at jeg kom fra Interskolen, blev der hurtigt spurgt igen, om at det ikke var "ren slavepiskning" eller "militærskole". Jeg blev forundret over at man ville få sådan et billede af Interskolen.
I starten af året, fik vi til opgave at skrive et blogindlæg hver, og nu er det endelig min tur. Størstedelen af blogindlæggene var præget af at være "stresset" eller modsvarene "ikke at være stresset, men at være presset." Jeg vil tage parti med at man kan være presset, men ikke stresset.
Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at det kan være hårdt en gang i mellem, men stresset, vil jeg nu ikke sige! Føler man sig oprigtig stresset, er gymnasiet, måske ikke den rigtige vej. Det bliver kun hårdere og sværere.
Man kan måske sige, at ens opdragelse og valg af skole, kan have en afgørende indflydelse på hvorvidt, man læser videre på gymnasie og derefter universitet.
Når jeg har læst indlæggene om stressetshed, kan jeg ikke undgå, at tænke på misprioriteringer og manglende systematik. Vælger man venner eller afleveringen til næste uge. I mit tilfælde, vil jeg oftest vælge afleveringen. Det vil jeg gøre fordi, gymnasiet vægter jeg højest, og tænker at jeg er priviligeret i forhold til at det er gratis, og jeg vil vise min taknemmelighed, ved at knokle.
Jeg er derfor evig taknemmelig for mine forældre, for at have placeret mig på Interskolen. Jeg har lært at prioritere, og kan se at Interskolen har klædt mig bedst mulig på, til det lange uddannelsesforløb jeg har foran mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar