Venskaber for livet

Venskaber for livet

Den anden dag spurgte jeg min mor, om hvad vi skulle have til aftensmad. Svaret jeg fik var rugbrød. Fair nok. Men denne gang lå der noget bag det kedelige valg af aftensmad, for da jeg spurgte hvorfor, svarede hun ”jeg skal spise sammen med mine gymnasievenner i aften”.

Efter jeg selv er startet i gymnasiet, har jeg fået en masse nye venner, og når min mor siger, hun skal være sammen med hendes gymnasievenner, tænker jeg nu på, at de 27 elever i 1sb jeg omgås hver eneste dag, nok er venner for livet. Det synes jeg er mega fedt, for jeg er vild med jer.

Så er det mandag, og en ny uge er skudt i gang. Vi tænker nok alle noget i retning af ”mandag skal bare overstås, samt tirsdag, onsdag, torsdag og så er det heldigvis fredag”, og det synes jeg egentlig er en forkert indstilling til det med at gå i skole.

For selvfølgelig skal man yde ens bedste, i den halvanden times undervisning man har, men derudover burde det være en fest at komme i skole. Vi har i klassen et sammenhold, som kun kan gøres stærkere og bedre. Når man kommer i skole, så er man omgivet af nogle af sine gode kammerater for nu og forhåbentlig også for fremtiden, og det er da en fest i sig selv.

Gymnasiet er meget mere end blot et tolvtal. Selv har jeg haft en tendens til, at hverdagen bare kørte i samme rutine. Man kommer i skole, man er træt, dagen går og man tager hjem for at lave lektier, og orker ikke andet. Sådan må det godt være, men det er også vigtigt vi husker på at slappe af, og nyde hinandens selskab efter skoletiden. Det er noget som klart vil styrke klassens sammenhold, og noget jeg synes vi burde dyrke noget oftere.

Inden vi ser os om, går vi på Marselisborg Gymnasium for andet år. Alting vil blive sværere, og kravene endnu højere. En god klasse er en klasse, hvor gejsten til at lære også er der. For med gejst, tror jeg, at skolegangen vil blive nemmere.

Mathilde