mandag den 23. november 2015

SAD

also known as winter depression, winter blues, summer depression, summertime sadness, or seasonal depression


Vi er ved at ramme den tid på året, hvor jeg bliver SAD. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, men derfor er det stadig hårdt. Dagene er blevet mørkere og kortere, skoleåret nærmer sig sin midtvej og jeg finder mig selv i krise igen. Selv den kommercialiserede jul overalt i min verden kan ikke helt overskygge det faktum, at vi går kulde og mørke i møde. Det er umådeligt hårdt at slæbe min krop op af mine velsignede lagner hver morgen og komme i gang igen.. igen.. igen. Ikke nok med, at jeg på ny har skullet finde en rutine til at få mig gennem dagen, så er det uden undtagelser på denne tid af året, hvor skolen og livet virkelig begynder at blive krævende. Jeg har prøvet gymnasiestress på egen krop nu - med forløb som AP og NV, hvor jeg har hevet mig selv i håret af udmattethed og måttet minde mig selv om, at jeg ikke konstant kan præstere og have overskud.

Sidste år var jeg på efterskole. Vinterdagene gik lynhurtigt, fordi jeg konstant var omringet af kærlighed, venner og hygge lige ved hånden. Jeg havde jo slet ikke tid til at blive SAD, som jeg normalt bliver. Hver nat, vi lå i ske under vores lyskæder, følte jeg mig helt rolig og tryg indeni. Det eneste ansvar, jeg havde, var for mig selv og for, at dem, jeg elskede også havde det godt.  Hvis jeg blev SAD af og til, var der altid nogle, der kunne få mig op i gear igen.

Det er enormt grænseoverskridende at fortælle folk, at jeg bliver SAD. Selvom jeg anerkender, at to tredjedele af danskernes humør bliver påvirket af vejret og dermed også bliver SAD ligesom mig i højere eller mindre grad, så synes jeg stadig, jeg virker overordentligt svag, når jeg siger det. For jeg har det jo helt sundt oppe i hovedet - det er bare, at jeg, skole, pligter, ansvar, livet bliver bare lidt mere ... øv.

Det, jeg forsøger at konkludere, er jo faktisk, at det er helt okay at være SAD. Når jeg selv reflekterer over det, sætter tingene lidt i relief og betragter mine egne adfærdsmønstre om vinteren ved jeg jo alligevel altid godt, at mit liv og min verden nok skal blive varmere og lysere igen snart. Der er trods alt en del formildende omstændigheder ved den kommende måned - det er jul og hjerternes tid. Så vil og kan jeg ikke være SAD længere. Snart kan jeg fejre vintersolhvervet igen og vinke farvel til mørke dage, glubsk slubre varmen i mig og byde lyset ind i min sjæl igen. 

af Viktoria M. G. Sekwati

Ingen kommentarer:

Send en kommentar