Ramt af stress

Ramt af stress

I morgen er det den 1. December og så er der lige pludselig kun 3 uger tilbage, inden juleferien starter. Jeg må indrømme, at jeg på det sidste har glædet mig mere og mere til, at den her tid skulle komme. Julen. Hjerterne fest. Tiden, som man tilbringer sammen med familien og venner og hvor man alle samles og slapper af i hinandens trygge, nærvær.

Jeg kan mærke, at jeg på det sidste har haft stress helt tæt på mig og jeg måtte for noget tid siden erkende, at jeg nok er ramt af stress. Sidste år gik jeg i 10. Klasse og havde en hverdag, som mange andre måske ville se, som ferie. Jeg gik nogle dage i skole fra kl. 8-12 og havde kun 4 fag, at holde styr på – Dansk, engelsk og matematik, de 3 obligatoriske fag og ved siden af det, tysk, som mit valgfag. Det var nok det letteste år i mit liv og jeg tænker også tilbage på det, som et år, hvor jeg stort set ingenting skulle lave.

Jeg tror, at fordi 10. Klasse var sådan et let år, hvor jeg bare hyggede mig og blev dét år ældre, har det været endnu hårdere for mig, at starte på gymnasiet. Jeg vil mange ting. Jeg vil gerne præstere godt, opnå gode resultater, få mange gode venner, deltage i det sociale, holde kontakten med mine gamle venner, være sammen med min familie og have et godt liv, men på det sidste har jeg følt, at jeg ikke kunne nogen af delene. I starten af 1.g havde jeg så høje forventninger til det hele. 

Da vi havde gået der i en måned og var i gang med AP, husker jeg, at jeg sagde til mig selv; ”Det her er da slet ikke så slemt? To aflevering ind til videre og lidt dag til dag lektier. Det skal jeg da nok klare”, men det har jeg måtte trække tilbage. Med tiden kom der flere og flere afleveringer, flere lektier og højere forventninger. Samtidig med det, skulle man deltage i klassearrangementer, sold og meget andet og det blev nærmest umuligt.
For 2 uger siden ca. Begyndte det for alvor at ramme mig. Dér gik det virkelig op for mig, at jeg nok var en af de uheldige, som ikke kunne klare presset. Mine gamle veninder begyndte, at skrive til mig, hvorfor jeg aldrig havde tid til at ses med dem og min familie blev urolig, da jeg begyndte at komme hjem hver dag efter skole og gå direkte i seng.
Jeg ved godt, man bør sige sådan nogle ting, fordi det faktisk kan medføre alvorlige konsekvenser, når man får stress, men jeg syntes bare alle andre virkede til at have styr på alting og være godt med på alle punkter, så jeg sagde ingenting, indtil min familie og venner kunne mærke det på mig. Dér måtte jeg så indrømme, hvordan jeg havde det.

I morgen træder vi ind i december og vi er allerede begyndt på julehyggen hjemme hos os. I går blev der åbnet adventsgaver og spist familie-brunch og det er stunder, som disse, der kan få mig på rette spor igen. Jeg tror vi alle sammen har brug for et break fra vores nye og anderledes hverdag og jeg tror bestemt, at julen er den rette tid til, at tage dette break i.  

-Alberte Brinkkjær